I Orkla ønsker vi, at de råvarer, vi bruger i vores fiskeprodukter, kommer fra bæredygtigt fiskeri. Vi samarbejder med globale miljøordninger for at værne om havet.
Flere af vores virksomheder fremstiller produkter, som har deres oprindelse i havet. Glyngøre, Stabbur-Makrell, Möller’s Tran, Abba og Kalles Kaviar er blandt vores kendte mærkevarer. Vi har i lang tid engageret os i initiativer for at værne om havmiljøet. Vi arbejder blandt andet med miljømærkningsordningen MSC, Marine Stewardship Council, som er en global miljømærkning af fisk fra verdenshavene. Ved at MSC-mærke vores produkter bidrager vi til bæredygtigt fiskeri og gør det nemt for forbrugerne at vælge miljøvenlige produkter. MSC-mærket betyder, at alle dele af fødevarekæden er certificeret. De fiskeingredienser, vi benytter i produktet, stammer fra en miljømærket bestand, som er fisket fra en certificeret båd og produceret på en måde, som ikke skader miljøet.
Hos Orkla har vi vores eget centrale team for marine råvarer, som støtter virksomhederne i arbejdet med at udvikle planer for bæredygtigt fiskeri. De køber certificerede råvarer, gennemfører bestandsvurderinger og følger op på vores leverandører.
Læs mere om vores arbejde med bæredygtigt fiskeri i Orklas bæredygtighedsrapport.