Orkla Danmark blev etableret den 1. marts 2021 gennem en organisatorisk sammenlægning af Orkla Foods Danmark og Orkla Confectionery & Snacks Danmark, men hvor de to enheder forbliver selvstændige, juridiske enheder. Easyfood ejes 90 % af Orkla Foods Danmark og indgår som en selvstændig forretningsenhed i Orkla Danmark.
Orkla Danmark har en stærk brand portefølje med ledende positioner inden for fødevarer og snacking. Vi beskæftiger ca. 630 medarbejdere og har fem fabrikker fordelt i Kolding, Søndersø og Skælskør. Hovedkontoret er placeret i Vallensbæk.