Orkla har flere investeringer ud over mærkevarevirksomheden, som er organiseret under Orkla Investments. Forretningsområdet omfatter den tilknyttede og fælleskontrollerede virksomhed Jotun (ejerandel 42,5 %).
Desuden indgår Orkla Venture, Hydro Power og Financial Investments i Orkla Investments.
Jotun er en af verdens førende producenter af maling og pulverlak. Jotuns verdensomspændende virksomhed omfatter udvikling, produktion, markedsføring og salg af forskellige malingsystemer og er organiseret i de fire segmenter Decorative Paints, Marine Coatings, Protective Coatings og Powder Coatings. Virksomhedens hovedmarkeder er Mellemøsten, Indien og Afrika, Nordøstasien, Sydøstasien og Skandinavien.
Hydro Power består af et kraftværk i Sarpsfoss og Orklas 85 % ejerandel i Saudefaldene. Energivirksomheden producerer og leverer strøm til det nordiske energimarked. Kraftværket i Sauda er reguleret af en lejeaftale med Statkraft, som løber til 31. december 2030.
Financial Investments består af aktier og finansielle aktiver samt Orkla Eiendom.
Orkla Eiendom har ansvaret for Orklas industriejendomme og ejendomsudviklingsprojekter.
For at bidrage til øget innovation og nyskabelse har Orkla etableret Orkla Venture og åbner op for direkte investering i iværksættervirksomheder. Ambitionen er at opbygge en projektportefølje bestående af spændende og relevante vækstvirksomheder med stort potentiale.