Samarin®

Samarin® er et antacidum (syreneutraliserende lægemiddel) mod halsbrand og sure opstød.

Halsbrand opstår, når mavesyren løber tilbage til spiserøret og eventuelt helt op i svælg og mund. Det føles som en sviende eller brændende fornemmelse bag brystbenet, som kan stråle op mod halsen, heraf navnet halsbrand. Hvis det sure maveindhold kommer helt op i svælg og mund, kan man smage syren. Dette kaldes sure opstød.

Samarin® indeholder natriumhydrogencarbonat, som virker lokalt i mavesækken ved at neutralisere saltsyren.

Se vores produkter:

Ved halsbrand og sure opstød. Opløses i koldt vand og drikkes, når det er bruset af. Fås i 18 + 36 stk.

Produktinformation:

Samarin® brusepulver (natriumhydrogencarbonat), virker syreneutraliserende ved for meget mavesyre.
Anvendelse: Halsbrand og sure opstød. Dosering: Voksne: Et brev (4 g) ved behov, dog højst 4 gange dagligt. Opløses i et glas vand og drikkes. Børn under 15 år: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Må ikke anvendes: Ved allergi overfor natriumhydrogencarbonat eller et af de øvrige indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Forsigtighed ved nedsat hjerte- eller nyrefunktion. Bør ikke indtages sammen med anden medicin, der indeholder tetracykliner, ketokonazol eller gabapentin. Indeholder 600 mg natrium pr. dosis (4 g): Tal med lægen eller apoteket, hvis du er på saltfattig kost. Graviditet og amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Sjældne: Mild afførende virkning. Risiko for for højt natrium i blodet (hypernatriæmi) ved nedsat hjerte-eller nyrefunktion. Pakninger: 18 stk. eller 36 stk. Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt.