Kims20110214-23-1200x750-1-aspect-ratio-16-9

Corona-udbruddet og Orklas samfundsansvar

Som leverandør af fødevarer, kosttilskud og hygiejneprodukter til danskerne har Orkla et vigtigt socialt ansvar under Corona-udbruddet. Vi oplever stor efterspørgsel efter vores produkter, og øger derfor produktionen i udvalgte kategorier for at sikre solide varelagre og god leveringskapacitet fremover.

19. marts 2020

Vores medarbejdere spiller en uvurderlig rolle i vores arbejde med at leve op til vores samfundsansvar. Langt størstedelen af vores ansatte på vores kontorer arbejder nu hjemmefra. Samtidig har vi indført vidtgående initiativer for vores fabriksansatte og vores medarbejdere i salg og distribution for at beskytte dem, deres familier og vores samarbejdspartnere mod smitte. Disse initiativer kommer ud over myndighedernes vejledninger, som vi naturligvis følger.

Vi har ligeledes implementeret strenge rutiner på fabrikkerne for at forhindre spredning af infektionen. Det indebærer blandt andet, at vi ikke modtager besøg på vores fabrikker.

Ingen risiko for smitte gennem Orklas produkter
Det er sikkert at bruge Orklas produkter. COVID-19 overføres ikke via føde- og drikkevarer. Vi anbefaler – på linje med de danske sundhedsmyndigheder – at man i denne periode styrker håndhygiejnen gennem håndvask og -sprit generelt og i særdeleshed ved indkøbssituationer.