Varme tortillasnacks

Portioner
4

Ingredienser

  • 75 g spæde spinatblade
  • 200 g flødeost
  • 50 g feta
  • 1 spsk Bähncke Stærk Sennep
  • 0.5-1 spsk paprika
  • salt og peber
  • 4 hvedetortillas
  • olivenolie

Opskrift

Skyl spinatbladene grundigt og lad dem afdryppe. Rør flødeosten med feta, Bähncke Stærk Sennep, paprika, salt og peber og smør det på hver tortillas. Fordel spinatbladene på flødeosten og læg dem sammen to og to. Smør ydersiden af tortillaerne med olivenolie og grill dem i et par minutter på hver side eller rist dem på en pande til de er sprøde. Skær hver tortillas i trekanter og server dem lune evt. som snack eller som tilbehør til alt slags kød.

TIP

Du kan også komme et par tynde skiver kogt eller røget skinke i, ristede svampe eller revet squash.