Tunsalat med sprøde rughapser

Servings
4

Ingredient list

  • 1 skalotteløg
  • 2 dåse tun i vand
  • 150 g fromage frais
  • 1 spsk Bähncke Dijon Sennep
  • 2 spsk purløg
  • 2 spsk dild
  • 5 dråber Tabasco
  • 1 citron
  • salt og peber
  • 4-6 skiver rugbrød/groft brød
  • olivenolie
  • rødløg

Recipe instructions

Tænd ovnen på 220 grader.

Pil skalotteløget og snit det i fine små tern. Åbn tundåserne og pres lidt af vandet fra tunen. Kom tunen i en skål og tilsæt fromage frais, sennep, skalotteløg og hakkede krydderurter. Smag tunsalaten til med tabasco, citronsaft, salt og peber. Pil rødløget og skær det i ringe.

Skær rugbrødet i tynde skiver, dryp med lidt olivenolie og rist dem sprøde i ovnen i et par minutter. Server tunsalaten på de sprøde brød og pynt med dild og rødløg.

TIP

Hvis du gerne vil have rugbrødsskiverne buet, så ”hæng” dem skråt over bageristen i ovnen.

Det er en god idé at bruge en rigtig god tun til denne opskrift. Når den skal bruges direkte i en salat er det rart med en god kvalitet – og ikke mindst en tun med en pæn lyserød farve.