Oksespyd med grillede snackpeber

Portioner
4

Ingredienser

  • 900 g oksekød, tyksteg/filet
  • 1.5 spsk Bähncke Grov Sennep
  • 0.5 spsk honning, flydende
  • olivenolie
  • 2 spsk friske krydderurter evt. timian, rosmarin
  • salt og peber
  • træspyd
  • 4 røde snackpeber
  • 3 skiver lyst brød
  • 100 g blandet salat
  • 1 bdt radiser
  • Bähncke Hot Dog Ketchup

Opskrift

Skær kødet i ca. 1½ cm tykke strimler. Rør Bähncke Grov Sennep med honning, 2 spsk olivenolie, krydderurter, salt og peber. Læg kødet i frysepose sammen med marinaden. Lad det marinere i køleskabet i et par timer.

Læg træspyddene i vand i ½-1 time. Lav en krydderolie af 1 dl olivenolie rørt med ½ dl hakkede krydderurter, salt og peber. Skyl snackpeberne og halver dem på langs. Rens dem for kerner og pensl med lidt af krydderolien. Skær kanterne af brødet og skær brødet i tern. Vend brødternene med 2 spsk af krydderolien. Rør lidt sennep i resten af krydderolien og vend salaten i dressingen.

Sæt kødet på spyd og grill eller steg dem et par minutter på hver side. Kom brødtern i en foliebakke og grill eller steg dem sprøde. Steg snackpeberne et par minutter på hver side. Anret salaten i de grillede snackpeber og pynt med radiser og hjemmelavede croutoner. Serveres til grillede oksespyd med Bähncke Hot Dog Ketchup og Bähncke Sennep.

TIP

Du kan bruge andet kød til spyddene. Prøv evt. med svinekoteletter eller kyllingebrystfileter skåret i strimler eller pølser i skiver. Se flere tips til gode