Indbagte hotdogs med fyld

Portioner
16

Ingredienser

  • 4 dl vand
  • 40 g gær
  • 550 g hvedemel + lidt ekstra
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 8 pølser, evt. Wiener
  • Bähncke Ketchup evt. Hotdog
  • 150 g champignoner
  • 1 håndfuld spinatblade
  • evt. lidt sødmælk

Opskrift

Rør gæren ud i lunkent vand (ca. 37 grader) og tilsæt mel, salt og olie under omrøring. Ælt det sammen til en smidig dej og tilsæt evt. lidt ekstra mel. Lad dejen hvile lunt i 1 time med et viskestykke over.

Rens svampene og hak dem fint. Skyl spinaten og hak den fint. Rist svampe og spinat på en varm pande i et par minutter. Lad det afkøle på panden.

Tænd ovnen på 220 grader. Rul dejen ud og skær den i firkanter (10x12 cm). Kom lidt hjemmelavet svampeblanding på hvert stykke dej, kom ketchup på og læg en halv pølse på.

Rul dejen omkring og skær små snit i dejen. Læg pølselommerne på en bageplade med bagepapir og pensl evt. med mælk. Bag pølselommerne i ovnen i ca. 20-25 minutter.

TIP

Du kan også bruge dejen til at lave små pizzaer. Kom evt. tomat, ost og skinke på og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter ved 220 grader.