Pluk og skyl salaten. Lad den afdryppe på et rent viskestykke.
Pisk æggeblommerne kraftigt med sennep, hvidvinseddike og salt. Dryp olien i lidt ad gangen under konstant omrøring.
Smag dressingen til med presset hvidløg, hakkede ansjoser, fintrevet parmesan, citronsaft og peber. Vend salatbladene med lidt af cæsardressingen.
Steg kyllingebrysterne på panden i olie i ca. 5 minutter på hver side, til skindet er sprødt. Lad dem trække i 5-8 minutter inden de skæres i skiver. Skyl æblerne og skær dem i skiver. Anret salaten med skiver af kylling, æbler og drys med parmesanflager og valnødder. Server resten af cæsardressingen til.
Dressingen er super god også til en broccolisalat med baconstykker og rosiner eller som dressing til andre salater.
Prøv også at riste et par skiver parmaskinke på panden i 1-2 minutter på hver side, knus dem og drys dem over salaten.
Sund erstatning for evt. baconskiver.