Om Gårdlykke

Hos Gårdlykke producerer vi med få undtagelser vores produkter lokalt i Danmark. I listen nedenfor kan du læse lidt mere om de steder i Danmark vi producerer.

Havnsø

Havnsø ligger i den sydlige del af Nekseløbugten i Kalundborg kommune på Vestsjælland. Fra Havnsø kan du tage de små færger til enten ferieøen Sejerø eller til den naturskønne og fredede Nekselø. Det er i Havnsø, med udkig over vandet, at vores Salatmester hver dag blander vores dejlige salater som er ”Rørt i Havnsø”.

Christiansfeld

Honningkagebyen Christiansfeld er en helt speciel sønderjysk by, der emmer af historie, traditioner og smuk arkitektur. Det er Danmarks 6. UNESCO lokation. I nærområdet kan du opleve Danmarkshistorien på tætteste hold bl.a. ved at gå over den gamle dansk-tyske grænse ved Den Gamle Grænse Kro, besøge Koldinghus Slot og Skamlingsbanken.

Skælskør

Skælskør er en gamle købstad beliggende på Sydvestsjælland, omgivet af Storebælt og skøn natur. Byen betegnes i øvrigt som solskinsbyen. Den rummer alt fra kunst og kultur til gode udflugtsmuligheder eksempelvis bør du se den idylliske indsejling ved fjorden til Skælskør. Er du til øhop er der mulighed for at besøge øerne Agersø og Omø med den lokale færge. Egnen er særligt præget af de lokale fødevarer producenter, hvorfor det er muligt at få smagsoplevelser i første klasse.