Tænk, hvis vi løb tør for fisk

I disse dage kører Marine Stewardship Council (MSC) den årlige landsdækkende kampagne, der sætter fokus på bæredygtigt fiskeri med det lille, blå MSC-mærke, som er trykt på 80% af fiskeprodukterne fra Glyngøre.

September 10, 2018

Glyngøre har været en del af danskernes madtraditioner i årtier, og støtter i den grad et bæredygtigt fiskeri, så vi alle sammen kan blive ved med at spise fisk. Uanset om det er til jul og påske eller som en fast del af hverdagen.

Derfor støtter Glyngøre MSC-kampagnen, som du kan se over hele landet i uge 36 og 37. Orkla Foods Danmarks salgskonsulenter er med til at sikre synligheden i butikkerne med MSC-instore materialer.

Hold liv i vores hav- og madtraditioner

MSC-mærket er garanti for, at fisken kan spores tilbage til en bæredygtig kilde og er fanget på en måde, så fiskebestanden i verdenshavene bevares. Du finder MSC-mærket på 80% af Glyngøre fiskeprodukterne – bare kig efter den blå fisk på emballagen.

Og husk i det hele taget at spise og servere mere fisk – så gør du nemlig tre gode ting på én gang:

  1. Du gør noget godt for dig selv, fordi fisk er sundt, bl.a. giver makrellen dig Omega3.
  2. Du gør noget godt for klimaet globalt, fordi dyr med fire ben udleder meget CO2, dyr med to ben en del mindre, og dyr med fiskeben endnu mindre. 
  3. Du gør noget godt for dine omgivelser, specielt når du vælger MSC-mærket fisk, fordi fisken så er fanget på en måde så fiskebestanddelen i havene bevares.

 

FØRST SILD, SÅ TUN – SÅDAN!

  • Glyngøre sild har været MSC-mærkede siden 2012
  • Glyngøre tun på dåse er netop blevet MSC-mærket
  • Ca. 80 % af alle Glyngøre fiskeprodukter er MSC-mærket
  • Målet for Glyngøre er 100% MSC-​mærkede fiskeprodukter i 2020