Orkla Foods Danmark præsenterer tilfredsstillende regnskab for 2017

Orkla Foods Danmark offentliggør i dag et tilfredsstillende årsregnskab for 2017 med en nettoomsætning på lige under 1,3 mia. kr. og en vækst mod året før på 11%. Årets resultat er i høj grad påvirket af frasalget af K-Salat.

June 12, 2018

I 2017 leverede Orkla Foods Danmark en fortsat vækst på nettoomsætningen, og selskabet har fastholdt sine stærke markedspositioner i store fødevare kategorier som Marmelade, Ketchup og Syltet grønt.

 

Årets resultat er i høj grad påvirket af frasalget af K-salat. Resultatet før finansielle poster, restruktureringsposter og salg af K-salat var 13,4 mio. kr. mod 8,3 mio. kr. året før. Selskabet opererer i et stærkt konkurrencepræget dagligvaremarked, hvilket udfordrer bruttomarginerne.

 

”Underliggende er der tale om en stabil udvikling af forretningen, som vi er tilfredse med, men i lyset af de senere års faldende bruttomarginer er vi ikke entusiastiske,” siger Adm. Direktør Carsten Hänel. ”Efter frasalget af K-Salat står vi stærkere i forhold til at skabe vækst og innovation i vores nuværende kategorier og i øget omfang fokusere på fremtidens vækstkategorier. Dette er nødvendigt for fortsat at være en attraktiv partner for handelen og en udbyder af de fødevarer, som vores forbrugere foretrækker.”

 

Orkla Foods Danmark har ca. 250 medarbejdere og står bag de kendte danske mærker Den Gamle Fabrik, Bähncke, Beauvais, Glyngøre, Risifrutti, FUN, Grønnegården, Det Gode Liv, Scoop, Blombergs Glögg og en serie af vegetar produkter under mærket Anamma. 80% af virksomhedens salg sker til det danske marked, mens de resterende 20% sælges på forskellige eksportmarkeder, hvor Tyskland er et væsentligt marked. Orkla Foods Danmark indgår i den norske koncern Orkla. Læs mere om Orkla og Orklas danske selskaber på www.orkla.no og www.orkla.dk.

 

 

For yderligere information:

Adm. Direktør Carsten Hänel, mobil 5060 6426

Contacts

Carsten Hänel

CEO