Opløftende for Orkla

I første kvartal steg Orklas driftsresultat (EBIT) steg med 14% til 1.020 mill. NOK. Omsætningen voksede med 5% til 10.176 mill. NOK.

May 7, 2019

Mærkevarevirksomheden opnåede en 10% forbedring i driftsresultatet og en fremgang i den organiske salgsvækst på 0,9%. Orkla Foods havde organisk vækst på de fleste af sine markeder, mens Orkla Confectionery & Snacks opnåede forbedringer i Norge, Finland og Danmark. Der var vækst i Norge, især på grund af den reducerede sukkerafgift. Orkla Food Ingredients oplevede en tidlig start til issæsonen og leverede en solid vækst i driftsresultatet. Orkla Care havde et driftsresultatet på niveau med sidste år, men væksten på toplinjen var svag.

“Orkla har haft et opløftende første kvartal med fremgang af driftsresultat og organisk vækst. Vi er nu godt i gang med vores nye strategiperiode, og vores fokus på kort sigt vil være at forbedre driftsmarginen. Det er derfor glædeligt at se, at vi leverer marginforbedringer og vækst i driftsresultatet. Vi har også foretaget flere vigtigeopkøb, heriblandt købet af den finske restaurantkæde Kotipizza Group “, udtaler Orkla koncernchef Peter A. Ruzicka.

Orkla Foods har underskrevet en aftale om køb af Lecora, som er en svensk producent af frosne og kølede veganske og vegetariske retter til hjemmemarkedet. Orkla Foods gennemførte også et køb af 43,5% af aktierne i det portugisiske selskab Asteriscos e Reticências, S.A, der sælger gærede tebaserede sundhedsdrikke under Captain Kombucha-mærket. Orkla Food Ingredients har indgået aftale om køb af en majoritetsaktieandel i det græske selskab Stelios Kanakis Industrial and Commercial S.A., som er markedsleder for salg og distribution af konfekturevarer, bageri- og is-ingredienser. Orkla Food Ingredients har også indgået aftale om køb af Zeelandia Sweden AB – en vigtig leverandør af margarine, vegetabilske olier og bagværksingredienser.

Hydro Power øgede driftsresultatet med 24% til 73 mill. NOK. Stigningen skyldes primært højere elpriser end i samme kvartal sidste år.

Orkla Financial Investments opnåede et driftsresultat på 22 mill. NOK mod 5 mill. NOK i samme kvartal sidste år. Fremgangen skyldes primært inddragelsen af ​​Kotipizza Group pr. 1. februar og gevinsten på Orkla Eiendoms leverance af boliger på Sofienlunden i Oslo.

Resultatet fra associerede virksomheder steg med 92% til 165 mill. NOK. Jotuns driftsresultat steg med 44% i første kvartal. Der var stærk vækst i Protective Coatings og en god udvikling i Decorative Paints. Salget i Marine Coatings er fortsat påvirket af lavkonjunkturen i shippingindustrien.

Koncernens øvrige indtægter og omkostninger udgjorde i første kvartal -119 mill. NOK. De største poster var transaktionsomkostninger i forbindelse med købet af Kotipizza Group, regnskabsmæssige effekter i forbindelse med afslutningen af ​​salget af det russiske snacksfirma Chaka og omkostninger forbundet med flytningen til Orklas nye hovedkvarter.

Orklas driftsresultat før skat steg med 12% til 990 mill. NOK. i første kvartal 2019. Justeret resultat pr. aktie steg med 21% til 0,85 NOK.

Første kvartalsresultat 2019