Orkla Foods Danmark hjemkalder nedenstående produkt på grund af risiko for små metalstykker, der kan udgøre en mulig sundhedsrisiko ved indtagelse. Produktet er derfor ikke egnet som menneskeføde. Produktet er udelukkende solgt til catering-kunder. Skulle man som forbruger alligevel være i besiddelse af et af de berørte produkter, bør man destruere det.
September 11, 2019
Orkla Foods Danmark beklager fejlen og den ulejlighed, det medfører.
Hjemkaldelsen vedrører følgende produkt:
Produktbeskrivelse | Röstad lök 2.5 kg | ||
Varemærke | Dato trykt på produkt | Varenr. | Batch nr./L-kode |
Röstad lök | 24.05.20 | 151769 | L9144 |
Årsag til hjemkaldelsen
Der er risiko for små metalstykker i produktet, hvilket kan udgøre en mulig sundhedsrisiko ved indtagelse. Det er derfor ikke egnet til menneskeføde og skal kasseres.
Fødevaremyndighederne er underrettet om hjemkaldelsen, se evt. www.fvst.dk.
Catering-kunder, der har modtaget produkter med ovennævnte produktionsoplysninger, er blevet informeret.
Forbrugere, der skulle have spørgsmål, kan kontakte Orkla Foods Danmark via forbrugerservice-kontaktformularen på www.orkla.dk.
Yderligere information:
Kvalitetschef Signe Westall, tlf. 29 38 76 55