Orkla køber velkendt mærkevare i Danmark

Gennem sit helejede datterselskab Orkla Foods Danmark A/S har Orkla underskrevet og gennemført en aftale om køb af mærkevaren Pama, som er markedsleder i Danmark inden for grødris.

January 10, 2019

Orkla Foods Danmark er i dag distributør af Pama-produkterne på vegne af PepsiCo.

Orkla har en ledende position i dansk dagligvarehandel, herunder en lang række fødevarekategorier. Med købet af Pama styrker vi porteføljen med en ikonisk mærkevare, som har en stærk position hos danske forbrugere, siger Carsten Hänel, CEO for Orkla Foods Danmark.

Pama er en lokal mærkevare, som tilbyder grødrisprodukter til forbrugere i Danmark og Sverige. Mærkevaren har været en del af PepsiCo siden opkøbet af The Quaker Oats Company i 2001.

Aftalen omfatter køb af mærkevaren Pama, og inkluderer ingen medarbejdere eller produktionsfaciliteter.

Parterne er blevet enige om ikke at offentliggøre købesummen.

 

Om Orkla

Orkla er en ledende leverandør af mærkevarer og konceptløsninger til forbruger-, storhusholdnings- og bagerimarkedet i Norden, Baltikum og udvalgte markeder i Central-Europa og Indien. Orkla er noteret på Oslo Børs og har hovedkontor i Oslo. Koncernen havde i 2017 en omsætning på 40 mia. NOK, og havde ved årsskiftet ca 18.000 ansatte.

 

Ref.:

Koncerndirektør Kommunikation og Corporate Affairs
Håkon Mageli
Tlf.: +47 928 45 828

IR & Communications Manager
Elise Heidenreich
Tlf.: +47 951 41 147