Gårdlykkes Råvarer

Hos Gårdlykke udvælger vi vores ingredienser nøje, for at opnå den bedste smagsoplevelse i det færdige produkt. Vi inspireres af den danske natur og madkultur når vi udvikler vores opskrifter og derfor er vores råvarer også, så vidt muligt, fra Danmark.

Rødbeder

Rødbeden stammer fra den vilde strandbede, der vokser vildt langs danske og europæiske kyster, for eksempel langs Storebælt. Den mest kendte rødbede er den røde, men der findes et utal af andre ”beder”, både gule, lysrøde, hvide, grønne og sorte og sågar stribede beder. Rødbeder er fortrinlige til både ovnstegning og syltning, og de små spæde topblade er perfekte i salater.

Grønne asparges

Grønne asparges er egentlig det samme som hvide asparges, men i modsætning til de hvide har de grønne asparges fået lov til at skude sig op over jorden hvor de er en sand forårsbebuder. I Danmark vokser den vilde urt på kystnære overdrev og skrænter. Grønne asparges er i rå tilstand virkelig lækre og delikate med et sprødt knæk og en smag der minder om grønne ærter.

Gulerødder

Gulerødder navn kommer af hvad det er, nemlig gule rødder. Gulerødder er en forædlet art af skærmplantefamilien som har sin oprindelse i Centralasien, der hvor Afghanistan ligger i dag. Gulerodden får sin gul-orangefarve fra stoffet betacaroten, men findes også i bl.a. hvide, lilla og stribede udgaver. Guleroden er, ef efter kartofler, den grøntsag som der dyrkes mest af i Danmark.

Ramsløg

Ramsløg er en vildtvoksende løgplante der er udbredt i de danske løvskove hvor de dækker skovbunden allerede i februar/marts og senere sætter fine hvide skærmformede blomster. Ramsløg i Danmark har været kendt siden bondestenalderen, men er også kendt og elsket i det sydlige Europa. Ramsløg plukkes og bruges i madlavningen for den hvidløgslignende skarpe smag.

Danske kartofler

Historisk stammer kartofler fra Andesbjergene i Peru og Chile. Det var herfra at spanierne efter deres invasion af Inkariget medbragte kartoflen til Europa for ca. 500 år siden, som den største skat. Med tiden vandt kartoflen indpas i de fleste madkulturer, også i Danmark hvor den spises til stort set alle traditionelle retter. Kartoffelplanten er yderst nøjsom, med et højt indhold af nærringsstoffer og relativt lille behov for dyrkningsareal. Det er derfor ikke overraskende at kartoflen i dag er den grøntsag som danske landmænd dyrker allermest af, for hvem elsker ikke en ny opgravet dansk kartoffel?

Rødkål

Rødkål er i familie med hvidkål, spidskål og savoykål, alle kendt som hovedkål, og er sammen med bl.a. broccoli og blomkål en del af den store gruppe af havekål. Kål er spændende da sorterne kan krydses på kryds og tværs og man dermed at skabe nye varianter, f.eks lilla blomkål som er samme farve som rødkål. Rødkål er i sin rå form lilla/violet, men vil under tilberedningen skifte farve alt efter hvilken pH der er i maden. Basiske retter vil den optræde mest blå og blive mere og mere rød jo mere syrlig retten bliver, det er derfor at syltet rødkål kaldes rødkål.

Dansk oksekød

I Gårdlykkes pålægsserie bruger vi dansk oksekød. Danske landmænd har høje standarder for sundheden hos dyrerne og det betyder at kødkvaliteten af dansk kvæg er i top. Ved at bruge dansk oksekød minimerer vi transporttiden fra gård til slagteri og videre til vores pålægsmager i Christiansfeld. Til glæde for både dyr, miljø og ikke mindst smagen.

Dansk svinekød

I Gårdlykkes pålægsserie bruger vi udelukkende kød fra danske svinehold. Danske landmænd er underlagt høje standarder og regler og det betyder at kvaliteten af kødet er blandt det bedste i verden. Ved at bruge dansk svinekød minimerer vi transporttiden fra gård til slagteri og videre til vores pålægsmager i Christiansfeld. Til glæde for både dyr, miljø og ikke mindst smagen.

Stikkelsbær

Stikkelsbærret er et stort bær som er i familie med solbær og ribs, men i modsætning til disse hænger stikkelsbær ikke i klaser. Planten kommer oprindeligt fra eksotiske egne som Kaukasus og Vestafrika, men kom sammen med solbærret i 1600-tallet til det nordlige Europa. Der findes flere variationer af solbær, de kan være runde eller ovale og skallen kan være både glat eller håret. Man skal være forsigtig når man plukker stikkelsbær, for man kan nemt stikke sig på plantens torne, så måske det er der navnet stammer fra? Farven på bærrene kan være både røde, gule eller grønne, og smagen hos de modne bær er sød og let syrlig. Jo mere modent des mere sødt og blødt bliver bærret.

Hvide asparges

Hvide asparges kommer egentlig fra den samme plante som grønne asparges. Forskellen er blot at de hvide asparges er plantens skud der høstes før de bryder igennem jordoverfladen. Aspargesplanten, som egentlig er en urt, har et stort underjordisk rodnet hvorfra de opretstående aspargesskud dannes. Friske hvide asparges er endnu mere eftertragtede end de grønne og man skal være forsigtig når man omgås dem, da de er så sprøde at de nemt knækker fra hinanden.

Æbler

Æbletræet findes i næsten alle gamle danske villa haver, og det er nok den mest elskede spisefrugt i Danmark. Oprindeligt stammer æbletræet fra Centralasien, men gennem tiderne er der udviklet og forædlet mange nye sorter, også i Danmark, som f.eks. Ingrid Marie. En ny sort skabes enten ved bestøvning mellem to forskellige sorter, eller ved at udvælge naturligt formeret nye planter. De spiseæbler der findes i dag er såkaldte kloner af hinanden og de er skabt ved at pode en gren fra et eksisterende træ over på en stamme fra en anden sort som oftest er frøformeret og er mere hårdfør over for den jordkvalitet træet skal plantes på.

Cornichoner

Cornichoner er bittesmå drueagurker som plukkes dagligt af agurkeplanten, for at de ikke bliver for store. De nyhøstede agurker lagres i en særlig salt eddikelage med aromatiske krydderier som f.eks. estragon. Cornichoner udmærker sig ved at være ekstra sprøde og have en skarp smag som giver et godt modspil til mere fede ingredienser som mayonnaise.

Rapsolie

Der er vel ikke noget bedre varsel om sommerens kommen end de vidtstrækte gule marker af raps der breder sig over det danske landskab i april og maj. De gule rapsplanter dyrkes dog ikke kun for det smukke landskabsbilledes skyld, men især for frøene. De små sorte rapsfrø kan presses og laves til den reneste gule madolie, perfekt til at røre mayonnaise.

Purløg

Purløg er medlem af løgfamilien, og bruges rå i mange klassiske danske opskrifter som krydderurt. Purløg er mildere end almindelige løg og samtidig pynter den grønne farve i maden. I danmark vokser purløg vild på klippeskrænterne på Bornholm og får flotte lilla blomster i toppen af de hule stængelformede blade om sommeren.

Vilde hyben

Hyben stammer fra den smukke hybenrose ”Rosa Rogusa” som findes vildt i den danske natur langs de danske strande. Hybenrosen, også kaldet klitrose, blev egentlig indført fra Asien i 1800’tallet som en haveplante, men dens store overlevelsesevne og underjordiske rodnet gjorde at den i 1875 første gang blev opdaget uden for de haver den var plantet i. Hybenrosen trives så godt i den danske natur at den i den senere tid er blevet udskældt som en såkaldt invasiv art, der skal bekæmpes for at beskytte den oprindelige danske dyre og planteliv. En måde at bekæmpe udbredelsen af hyben er at plukke frugterne, fjerne frøene og sylte dem til syltetøj og så er der den fordel at de smager dejligt frisk og sødt.

Timian

Timian er en krydderurt med en meget lang historik, den omtales allerede i 5000 f.Kr. Den vokser vildt i hele Sydeuropa, hvor de vokser helt op i 1000 meters højde. I Danmark findes der to vilde sorter af timian, men det er muligt at dyrke mange andre i haven hvor den pryder med sit stedsegrønne, duftende løv og små fine blomster. Timian har en skøn aromatisk duft og kan bruges både frisk som krydderurt eller tørret som krydderi.

Æg

Når man taler om æg, så taler man normalt om hønseæg. En høne ligger æg hele året, og helt op til 315 pr. år. Høner ligger æg uanset om der er en hane i flokken eller ej, og æggene kommer normalt i serier af et æg per dag, efterfulgt af en pause på en eller flere dage. Selvom æggets farve som udgangspunkt ikke har noget med fjerpragten at gøre, så er æg fra brune høns som udgangspunkt brune, og æg fra hvide høns, hvide. Hos Gårdlykke arbejder vi på at omlægge fra buræg til æg fra fritgående høns, og du kan allerede nu købe vores ægte mayonnaise med rørt med æggeblommer fra fritgående høns. Vi regner med at skifte til 100% æg fra fritgående høns i vores produktion fra første januar 2017 og vores etiketter vil blive opdateret løbende fra denne dato.

Peberod

Peberrod er en pælerodsplante i kornblomstfamilien. Den har været dyrket i Danmark i århundrede og er værdsat for sin skarpe, peberagtige smag som giver et kraftigt boost til smagen af forskellige retter.

Enebær

Enebærtræet har vokset vildt i den danske natur siden istidens ophør. Enebærtræet er et stedsegrønt nåletræ med kønne blå bær på. Enebær har en harpisk-lignende smag og bruges derfor i ginproduktionen til at give gin sin karakteristiske “gran”-smag.

Høns

Høns har været holdt som husdyr af mennesker langt tilbage i tiden. Høns som husdyr menes at være fremavlet fra bl.a. røde juglehøns som bor i sydøstasiatiske jungler og tre andre arter af junglehøns. I dag findes der mange arter af tamhøns. Høns som husdyr er yderst nyttige for mennesket, da hønerne lægger æg, og både høner, haner og kyllinger spises for kødets skyld. Har du høns i din have så kan de fodres med f.eks. madrester og ukrudt, og det må da siges at være nyttigt.

Stanley

Blommer Stanley blommetræet er en krydsning af skabt et så eksotisk sted som i New York tilbage i 1926, af sorterne Agen og Grand Duke. I dag dyrkes træet både i Danmark og mange andre steder i Europa. Stanley er en stor, blå, oval sveskeblomme, der modner i første del af september. Den er større end andre sveskeblommer og enormt sød og lækker og egner sig fortrinligt til syltning.

Sort Peber

At ønske nogen “hen hvor peberet gror” er et gammelt ordsprog der betyder at man ville ønske nogen forsvandt langt, langt bort. For peberet kommer faktisk langt borte fra. Oprindeligt kom peberet nemlig fra Indien, men dyrkes nu i mange tropiske egne. Peber fås i flere farver, sort, rød, hvid og grøn peber, men faktisk stammer de alle fire varianter fra samme plante, blot høstet på forskellige modningstadier.

Suppeurter

Suppeurter er fællesbetegnelsen for de grøntsager (urter) som man traditionelt bruger i det danske køkken som basis for smagen i f.eks. hønse- eller oksekødssuppe. De grøntsager der er mest normale som “suppeurter” er; gulerødder, blegselleri, knoldselleri, persillerod og løg.

Koldtvandsrejer

Koldtvandsrejer bliver fanget i Nordatlanten og kendetegnet ved at være lyserøde, både før og efter kogning, i modsætning til varmtvandsrejer som er grå i fersk tilstand og først skifter farve til lyserød når de kodes. Rejen er kendt for sin delikate og sødlige smag og faste og saftige konsistens.

Abrikos

Den saftige gulorange stenfrugt fra abrikostræet bruges i høj grad til marmelader og i kager, da smagen er sød og frisk. Frugten stammer oprindeligt fra Centralasien, og har været kendt i Kina i mere end 4000 år. Vidste du, at kernen indeholder op til 50% olie, og derfor kan bruges som alternativ til mandler i produktion af marcipan?

Jordbær

Jordbær er for mange danskere vores nationalfrugt. Den søde frugt, som har et højt indhold af C-vitamin bruges både til desserter, i kager, til grød og selvfølge som marmelade. Til de varme sommerdage kan man selvfølgelig også hælde frisk mælk eller fløde over sine jordbær, og drysse lidt sukker udover, som giver en fantastisk sødme og velbehag.