Vi kender de danske madvaner – og leverer produkter tilpasset det professionelle køkken.
En lang række af Orkla Foods Danmarks produkter har en unik historie, der går flere generationer tilbage. Langt de fleste af vores produkter er dansk produceret og passer til danske opskrifter, dansk madkultur og nationalretter. Og ligesom de danske madvaner har ændret sig, har vi fornyet os og udvidet sortimentet gennem tiden. Men én ting er de rigtige produkter, en anden ting er den inspiration, du skal bruge hver eneste dag. Derfor lægger vi stor vægt på også at kunne inspirere til at udnytte de mange gode muligheder.
På vores professionelle madsite – FoodAppeal.dk – kan du hente opskrifter, daglig inspiration/tips til dine serveringer, inspirationsfoldere samt vores produktkatalog. Vi kan også tilbyde dig et fagligt interessant nyhedsbrev, som automatisk sikrer dig viden og inspiration. Alt sammen på FoodAppeal.dk.
Vi har stor erfaring med rådgivning omkring Orkla Foods Danmarks kvalitetsprodukter. Så kontakt os gerne for et besøg, hvor vi sammen kan snakke om, hvor vores produkter kan passe ind i jeres menu og lette hverdagen i lige netop dit køkken.